Smartlog v. II » KriisP » Vanedyr
Opret egen blog | Næste blog »

Vanedyr

6. nov 2006 20:10, kriisp

Som personer er vi langt henadvejen defineret af vores vaner. Hvordan vi opfører os, reagerer på situationer, hvilke holdninger vi har, hvad vi kan lide, hvad vi ikke kan lide osv. osv. Et eksempel på dette er når en flok personer mødes første gang; næste gang er det næsten 100% sikkert at de sætter sig på samme pladser, medmindre de bevidst forsøger at være vanebrydere og gøre noget nyt. Det kræver energi at ændre vaner, det kræver energi hele tiden at skulle forholde sig til situationer på en ny måde. Hjernen arbejder i mønstre, den opretter automatisk vaner og den sparer herved energi. Jeg har bl.a. oplevet at hjernen presser på for at finde mønstre, når jeg har siddet og spillet kortspil på nettet - i ekstremen griber jeg mig selv i, at sidde på et eller andet plan og spekulere over om der er sammenhæng mellem musikken jeg hører og kortene jeg får. Selvfølgelig ved jeg, at der logisk ikke er nogen sammenhæng - men i mangel af bedre forsøger hjernen alligevel på en eller anden måde at finde sammenhænge.

Man kan forsøge at arbejde med vaner, ændre på dem, indføre "gode" vaner. F.eks. i form af coaching eller Stephen Coveys "7 gode vaner" som skulle gøre dig til en blandt de højtydende = "7 Habits for Highly effective people". Dette er meget populært, men er det nødvendigvis den bedste indgangsvinkel? En modsat holdning har jeg således fundet i Krishnamurtis bog "Ørnens Flugt", hvor han påstår at "Hvis man gør modstand mod en vane, prøver at undertrykke den, kæmpe imod den, går selve den energi, som er nødvendig for at vanen kan forstås, til spilde i kampen og i den kontrol som udøves". Ideen er i følge Krishnamurti ikke at forsøge at kæmpe imod vanen, ikke at forsøge at stille et nyt mål op, men i stedet at iagttage ens vane i nuet, at have 100% opmærksomhed omkring den og derigennem at nå forståelsen og muligheden for at kunne udvikle sig. Og lidt mere fra Krishnamurti: "enhver form for modstand afføder flere konflikter, og tillige at tiden - de mange dage, uger, år det tager - ikke for alvor bringer vanen til ophør; og vi spørger om det er muligt at bringe en vane til ophør uden modstand og uden tid, øjeblikkelig." Og, det er det i følge Krishnamurti - det er ikke nødvendigt at arbejde gennem flere år for at ændre på en vane, ja, det er faktisk direkte omsonst at gøre dette, da den modstand man her har imod vanen, er med til at bibeholde den.

Kommentarer

  1. JB
    6. aug 2011 05:18
    1

    Yes Kriis,
    …coaches, guides, therapists and other mini-gurus, are always selling 'tools'(værktøj) to fix/replace or get rid of old habits and instead develop (‘selv-udvikling’).
    But anything one does, it seems to - essentially - only strengthen the self/me/ego... the root of conflict and suffering.

    That's why I find to be quite a sane suggestion, in J. Krishanmurti's "Be a light unto yourself... however small..." - which also the Buddha advised, but,,, look at what has become of it...: a structure of keeping the mind busy with lots of objects, techniques, mantras, ideas... and religious habits/routines to get away from the mundane ones, in the name of 'loving compassion', which am sad to say, that some of the Buddhists I met, manifested quite a distorted form of 'loving compassion' to the point of sheer intentional violent callousness.

    In case of interest, I have recently created a website on J. Krishnamurti’s teaching, in Danish and English.
    http://www.krishnamurti-denmark.dk/

    Kind regards,
    JB

Skriv en kommentar

Navn
E-mail
Website