26. mar 2007 16:14, kriisp
KriisP har holdt flyttedag! Og logerer nu på www.kriisp.dk på en wordpress løsning. Så kom forbi, smid en kommentar og sig endelig til hvis der er ting der skal rettes... er stadig i tilretningsprocessen og der dukker hele tiden små ting op som jeg hidtil har overset.
Indlæggene her fra smartlog er bevaret på kriisp.dk; ligeledes er de fleste kommentarer kommet med, dog er datoen for dem ikke helt rigtig, da de fleste står til 21-03-2007. For de lidt mere teknisk interesserede kan jeg fortælle at jeg har eksporteret indlæggene fra smartlog efter at have rettet en del i xml-filen. Her var der især uvurderlig hjælp at hente på Klaus Johansens blog her hvor jeg især brugte hans eksempler på hvordan xml-filen skulle se ud. Kommentarerne er overført med god gammeldags manuel håndkraft... Og selvfølgelig var der ikke sket noget hvis ikke det var fordi at jeg var på wordpress meetup.
KriisP.dk Be there or be []

blogging
|
kommentarer (91)
20. mar 2007 14:03, kriisp
Inaktiviteten herinde skyldes såmænd at jeg har været til Wordpress Meetup og er blevet inspireret til at flytte webloggen her over på egen server med en wordpress løsning. Det tager lidt længere tid end forventet!
I mellemtiden kan du nyde mit forsøg ud i at kreere et Jackson Pollock lookalike maleri.

Og skulle du være i humør til det, ja, så prøv selv dine kreative evner her
blogging
|
kommentarer (95)
5. mar 2007 13:10, kriisp
Kommunikationsforum har et interview med Ole Fogh Kirkeby omkring coaching (The Dark Side of Coaching). Fokus ligger især på det etiske aspekt af coaching, hvor Ole kommer med en del kritik af det danske coach marked. Han fremhæver begrebet protreptik som noget væsentlig hvis man vil være en god coach. Protreptik er åbenbart et gammelt græsk begreb som betyder noget i retning af at "vende mennesket mod det væsentlige". Og det lyder jo meget fornuftigt og coach agtigt :-) Ellers fokuserer artiklen især på coaching i virksomheder hvor der jo også er et afgørende etisk aspekt i og med at der typisk er et magtforhold mellem virksomheden, den der coacher og den der bliver coachet. Som man dog kan læse af kommentarerne til artiklen er det ikke alle der er lige enige med Ole Fogh og hans kritik af markedet. Personligt synes jeg det er spændende at der kommer nogle filosofer/tænkere ind over coaching fænomenet og får sat nogle ord og begreber på, som så kan danne baggrund for debat. Man skal dog heller ikke gøre coaching til mere end det er, for selv om der selvfølgelig er et etisk aspekt i at coache, så er det jo ideelt set op til den coachede at sige fra hvis vedkommende ikke ønsker at besvare et spørgsmål. Coaching skal jo netop foregå på den coachedes præmisser - og dette er vel egentlig den vigtigste etiske læresætning? Coaching handler vel om at udvikle mennesker, "at vende mennesket mod det væsentlige" som det protreptiske står for - men afgørende er det vel at det ikke er coachen men derimod den der bliver coachet som afgør hvad der er det væsentlige.
Personligt synes jeg det er spændende at der kommer nogle filosofer/tænkere ind over coaching fænomenet og får sat nogle ord og begreber på, som så kan danne baggrund for debat. Man skal dog heller ikke gøre coaching til mere end det er, for selv om der selvfølgelig er et etisk aspekt i at coache, så er det jo ideelt set op til den coachede at sige fra hvis vedkommende ikke ønsker at besvare et spørgsmål. Coaching skal jo netop foregå på den coachedes præmisser - og dette er vel egentlig den vigtigste etiske læresætning? Coaching handler vel om at udvikle mennesker, "at vende mennesket mod det væsentlige" som det protreptiske står for - men afgørende er det vel at det ikke er coachen men derimod den der bliver coachet som afgør hvad der er det væsentlige.
coaching
|
kommentarer (104)
2. mar 2007 12:53, kriisp
Størst ikke i betydning af størrelse, men i betydning af hvilke innovationer der har haft mest mulig indflydelse på menneskeheden. Larry Keeley fra Doblin Inc. har forsøgt at lave en top 15 liste, som bl.a. indeholder:
- Våben
- Matematik og tallet 0
- Penge
- Bogtrykkeri/printing
- Det frie marked
- Landbrug og domesticering
- Ejendomsret
Måske du har nogle bedre bud? Personligt synes jeg at ideen om ikke at fokusere på enkelte produkter er meget god, og jeg er da enig i mange af dem på listen (omend jeg måske ville arrangere dem lidt forskelligt). I kommentaren til artiklen nævnes der dog også flere eksempler som kunne tænkes at komme på listen: ild, hjulet, religion, toilettet, elektricitet mv.
innovation
|
kommentarer (81)
1. mar 2007 17:07, kriisp
På Fremtidsblog kan man læse en masse gode indlæg om coaching. Læs bl.a. Træk ved coaching i organisationer, skepticisme omkring coaching fænomenet, fremtidens menneske mfl. Måske lidt langt mellem indlæggene men til gengæld er kvaliteten af det enkelte indlæg uhørt god :-)
ps.
Hvis du ønsker at give mig et par kommentarer om denne weblog og samtidig indgå i en undersøgelse danskernes weblog vaner så tøv ikke og klik på nedenstående link
Gå til spørgeskema
blogging, coaching
|
kommentarer (52)
26. feb 2007 20:15, kriisp
Denne video er efterhånden old news (jo snart én måned gammel!) og har været postet i diverse blogs. Meeen, hvis der nu skulle være nogle der er gået glip af den, så poster jeg den lige her. Sørg for at se den, den er ret godt lavet og giver lidt stof til eftertanke!
<object width="425" height="350"><param name="movie" value="http://www.youtube.com/v/6gmP4nk0EOE"></param><param name="wmode" value="transparent"></param><embed src="http://www.youtube.com/v/6gmP4nk0EOE" type="application/x-shockwave-flash" wmode="transparent" width="425" height="350"></embed></object>
fremtid
|
kommentarer (42)
26. feb 2007 00:55, kriisp
Skulle du gå med tanker om blogging, et ønske om at lære Wordpress eller blot at få udvidet din viden omkring det, ja, så er der en enestående chanche for dette søndag den 4. marts. Nemlig ved et såkaldt "Meetup" blandt wordpress entusiaster og nybegyndere i København. Kendte ikke til begrebet "meetup" inden, men det lyder meget hyggeligt og som en ideel mulighed for at netværke og samtidig få noget relevant viden og erfaring.
Læs meget mere om det her
Og for dem der ikke lige ved hvad Wordpress er, så er det et frit og gratis program til at lave weblogs i. Det skulle være et af de bedste på markedet og der er alle mulige plugins og designs til det, da folk selv udvikler deres egne og deler disse. Det er i hvert fald mit indtryk af det... bliver nok meget klogere næste søndag ;-)
blogging
|
kommentarer (43)
14. feb 2007 23:19, kriisp
Marketingsmaskinen fra Microsoft er kørt i stilling. Windows Vista er "wauw"! Jeg har ikke haft lejlighed til at prøve det endnu, så jeg skal ikke kunne sige om der er noget om snakken. Synes dog nedenstående billede med alle topfolkene indenfor IT verden (Dell, Microsoft, Intel, HP mv.) er ret morsomt - der er sgu ikke meget "wauw" over de sure miner!
(billede er fra NY Times og set på Seth Godins blog)

kommentarer (28)
14. feb 2007 12:53, kriisp
BlogTjek07 en undersøgelse af hvem der blogger og hvem der læser blogs. Hvis du har en blog kan du tilmelde den, og du får derefter et stykke html-kode som du kan placere på din blog, sådan at dine læsere kan besvare spørgsmål om din blog.
Så, hvis du har kommentarer specifikt til KriisP og gerne vil indgå i en generel undersøgelse af hvem der læser blogs, så klik her (kom nu :-)
<a href="http://blogtjek.blogforum.dk/besvar.aspx?blogId=3673&blog=KriisP">Gå til spørgeskema</a>
blogging
|
kommentarer (28)
10. feb 2007 01:11, kriisp
I bogen "Blink" af Malcolm Gladwell skriver han en del omkring hvordan det ubevidste fungerer i forhold til beslutningstagning og følelser. Han har blandt andet følgende interessante historie omkring en undersøgelse fra et hold tyske psykologer (side 230): De gennemførte en undersøgelse hvor de fik frivillige til at side og læse tegneserier. I mens holdt halvdelen af dem en blyant mellem læberne mens den anden halvdel holdt en blyant mellem tænderne. Efterfølgende spurgte man disse to grupper omkring hvor sjove de fandt tegneserierne, og her fandt gruppen med blyanten mellem tænderne dem væsentlig sjovere.
Umiddelbart lyder dette måske underligt, men ideen i forsøget er at hvis man holder blyanten mellem læberne er det umuligt at bruge visse smile-muskler, mens det omvendt er umuligt ikke at bruge dem hvis man holder den mellem tænderne. Og, hvis vi smiler, ja, så kommer vi automatisk i bedre humør - og får dermed et mere positivt indtryk af f.eks. en tegneserie som vi sidder og læser. Forsøget viser altså hvordan en kropsstilling kan påvirke på humøret/følelserne og dermed på vores oplevelse af vores omverden.
Så næste gang du skal læse en tegneserie, bog, avis eller lignende - så husk blyanten!
livsstil
|
kommentarer (23)
7. feb 2007 11:50, kriisp
Når Thomas Edison skulle ansætte nye medarbejdere inviterede han dem på suppe. Hvis de saltede deres suppe inden de havde smagt på den så var interviewet slut. Salt i suppen = intet job.
Hmm, måske meget godt at mine jobinterviews ikke indeholder det element... Mit saltbehov er lidt højt ;-) Men, tesen i suppe-salt-testen er selvfølgelig at man ikke skal have formodninger (salte inden man smager) på forhånd, men at det er nødvendigt at teste, teste og teste, for at finde sandheden. En afgørende ting i Edisons arbejde, hvor f.eks. udviklingen af glødepæren omfattede 1000-vis af test af forskellige materialer.
Historien om Edison har jeg fået fra Innovationtools.com i en artikel med titlen "Assumptions: A major roadblock to innovation". Ikke verdens længste og mest informative artikel, men alligevel et interessant emne som den tager op: formodninger, holdninger, følelser og lignende mere eller mindre irrationelle tendenser som vi alle har. Hjernen er jo ufattelig god til at finde mønstre, til at danne konklusioner og billeder og til at simplificere den information vi modtager således at den passer ind i vores individuelle verdensbillede. At have holdninger og formodninger er derfor en helt almindelig menneskelig ting som ingen af os kan undsige os. Problemet er når disse bliver til sandheder der styrer vores adfærd på et ubevidst plan - vi får således ikke udfordret dem men får dem i stedet gang på gang bekræftet således at de bliver til stadig stærkere overbevisninger.
En måde at arbejde med dette på er at stille spørgsmål til sig selv eller andre, og forsøge at bore i overbevisningen: hvad skyldes...?, har det altid været sådan?, hvad kan man ellers gøre? Og så videre. En anden metode som især er god i forhold til udviklingsprojekter eller lignende, er fra de Bonos 6 tænkehatte som jeg tidligere har omtalt herinde. Her har man netop den "hvide" hat som er den faktuelle og hvor man helt bevidst sætter sig ned og adskiller det man ved fra det man tror. Tit en afgørende hændelse som løser op for problemstillinger og for situationer hvor man er kørt fast - man opdager f.eks. typisk at man måske sidder og vil træffe en beslutning som man reelt ikke har kvalificeret viden til at kunne træffe.
innovation, kreativitet
|
kommentarer (11)
6. feb 2007 10:49, kriisp
Én af grundende til manglende aktivitet på bloggen det sidste stykke tid, er at jeg har rodet med at lave webside: www.kriisp.dk. Den er nu i én nogenlunde præsentabel udgave, men er selvklart stadig work-in-progress - kommentarer, forslag til rettelser mv. modtages gerne :-)
Hmm, og på sigt flytter jeg bloggen over på min egen server. Men mere om det når det er sket...
kommentarer (14)
5. feb 2007 23:18, kriisp
En lille sjov øvelse set i bogen "Det Magiske Vendepunkt" af Malcolm Gladwell. Siger egentlig en del om hvordan vi tænker, og hvordan vi er gode til at forholde os til én form for information og dårligere til andre former for information.
"Jeg giver dig fire kort, der på den ene side er mærket med bogstaverne A eller D og på den anden side med tallene 3 eller 6. Reglen er, at et kort, på hvis ene side der er en vokal, altid har et lige tal på den anden side. Hvilke af de fire kort skal du kontrollere for at være sikker på, at reglen er overholdt?
Svaret er to kort: A-kortet og 3-kortet. Langt de fleste kan ikke finde ud af det. Det er et vanskeligt spørgsmål. Men lad mig nu stille et andet spørgsmål. Lad os sige, at fire personer sidder og drikker på en bar. En af dem drikker cola. En af dem er 16 år. En af dem drikker øl. En af dem er 24 år. Reglen er, at ingen under 21 år må drikke øl. Hvilke af de fire personers ID-kort skal vi kontrollere for at være sikker på, at reglen er overholdt?"
Svaret på den sidste er langt lettere end svaret på den første. Men i virkeligheden er det nøjagtig det samme problem i begge eksempler. Forskellen ligger blot i at det i det ene drejer sig om bogstaver og tal (A,D,3 og 6) og således en matematisk abstrakt kontekst, mens det i den anden drejer sig om mennesker. Og her fungerer vi langt bedre.
(svaret på ID-kortet er øldrikkerens og den 16-åriges...)
teknikker
|
kommentarer (35)
31. jan 2007 15:21, kriisp
En ganske lang men også interessant artikel fra Fastcompany med titlen "Metaphor Marketing". Omhandler forskningen af Gerald Zaltman (som jeg tidligere har omtalt, se her) og hans arbejde med at udvikle teknikken ZMET, som står for "Zaltman Metaphor Elicitation Technique". Jeg har lidt svært ved at bedømme hvor revolutionerende og hvor ny hans teknik egentlig er; Fastcompany sætter den dog som det næste naturlige skridt i en udvikling, der strækker sig over kendte metoder såsom brug af spørgeskemaer til at indsamle statistisk data samt introduktionen af fokusgrupper i 1941 og videreudviklingen i form af etnografiske studier, observationer etc.
Zaltmans grundlæggende ide er at snuppe viden og forskning fra neurologi, kognitionspsykologi, marketing osv. Og så bruge dette til at udvikle et koncept som skal hjælpe med at afdække dybereliggende behov. Han tager især udgangspunkt i at mennesker tænker i billeder og ikke i ord - teknikken bruger derfor i stor grad metaforer, collager og diverse billeder.
Konkret er fremgangsmåden at forbrugeren bliver bedt om at indsamle en mængde billeder (fra magasiner, aviser etc) som på en eller anden måde relaterer sig til det givne produkt og siger noget om dette (hvor der altså kan overføres en form for metaforisk association). Med udgangspunkt i disse vidt forskellige billeder laves der dybdegående enkelt interviews, hvorefter der så udarbejdes en endelig collage på baggrund af forbrugerens ønsker. Denne fremgangsmåde hvor man bruger billeder til at grave ned i behov og følelsesregistret, skal så ideelt gerne give nogle overraskelser i forhold til hvad forbrugeren forbinder med produktet - og hvilke behov det opfylder.
I artiklen gives bl.a. et eksempel fra Néstle som har afprøvet ZMET teknikken på nogle forbrugere af Nestle Crunch Bar. Gennem undersøgelsen bliver det afdækket at personerne ser chokolade baren som en lille pause og nydelse i dagligdagen noget som Néstle nok var klar over... Som en overraskelse kommer det dog også frem at chokolade baren fungerer som et ikon på barndommen - på en tid hvor tingene var simplere, hvor der ikke var stress, ansvar og lignende. Altså nogle ganske interessante følelser som det nok er værd at få klarlagt hvis man skal lave en god markedsføring :-)
innovation, teknikker
|
kommentarer (37)
19. jan 2007 17:12, kriisp
Et indlæg fra bloggen "Creating Passionate Users" med titlen "What you DO affects what you THINK". Handler grundlæggende om sammenhængen mellem tanke og krop; at det vi tænker påvirker måden vi agerer på og at måden vi agerer på, påvirker det vi tænker (og føler). Flere gode eksempler og små øvelser i indlægget, så man virkelig kan få syn for sagn; prøv f.eks. at spænde i hele kroppen og forestil dig imens at du skubber et stort møbel tværs gennem stuen. Herefter slapper du af i hele kroppen; forestil dig f.eks. at du ligger på en strand og lytter til havets brusen. Mens du holder denne forestilling og afslappethed, så prøv igen at forestille dig at du skubber det store møbel tværs gennem stuen. Blev dine tanker påvirket af måden dine muskler var på?
Fra coachingen arbejder man også en del med aktivt brug af kroppen. For eksempel det at matche/spejle den anden persons kropsholdning, således at personen føler sig "mødt" og derved bliver mere rolig, afslappet og åben. Eller hvis man er ved at køre fast i samtalen, så at rejse sig op og derved aktivt bryde mønstret. Helt grundlæggende har man også forskellige samtaler hvis man går i forhold til hvis man sidder ned - man tænker og føler simpelthen anderledes når man bevæger sig.
Et andet klassisk trick som ganske godt illustrerer hvordan krop og følelser spiller sammen, er hvis man er i rigtig dårligt humør og så tvinger sig selv til at lave et stort smil. Det hjælper med det samme! Og, der er faktisk ikke noget hokus pokus i det, for forskere har påvist at der frigøres endorfiner og lignende når man smiler, som derved aktivt påvirker humøret - også selv om det er et tvunget smil.
Fra bogen "Føl frygten - og gør det alligevel" af Susan Jeffers findes følgende eksempel (side 82):
"Efter at have sikret mig at personen ikke har problemer med armene, beder jeg min forsøgsperson om at knytte næverne og strække en arm ud til siden. Jeg beder hende om at gøre modstand, så meget hun nu kan, mens jeg står over for hende og forsøger at presse hendes arm ned med min egen udstrakte hånd. Ikke en eneste gang er det lykkedes mig at presse hendes arm ned ved første forsøg.
Derefter beder jeg hende om at sænke armen, lukke øjnene og ti gange gentage den negative udtalelse: Jeg er en svag og uværdig person. Jeg beder hende om virkelig at føle hvad hun siger. Når hun har gentaget sætningen ti gange, beder jeg hende om at åbne øjnene og strække armen frem, ganske som før. Jeg minder hende om at stritte imod så meget som overhovedet muligt. Straks kan jeg presse hendes arm ned. Det er som om alle kræfter har forladt hende."
coaching
|
kommentarer (13)